AFSNIT 8 – Jule-bryg og slave-whiskey

Vi brygger i dette afsnit vores første øl på brygudstyr. Indtil videre har vi arbejdet med ekstrakt-bryg og »køkken-brygning«, men nu tager vi skridtet videre og har købt stort ind i rustfrit brygudstyr.
Er du nystartet hjemme-brygger, så er der sikkert et fif eller to, som du kan hente i det her afsnit, hvor vi igen for god assistance af den mere garvede brygger, Mark Shadwell fra JM Bryg.
Vi brygger en juleøl inspireret af en belgisk tripel og den bliver god, skulle vi hilse og sige. Ligeledes smager vi på en julebryg fra et nyt dansk bryggeri, RyBryg og så forsøger Mark, at overbevise os om, at varm urt med whiskey er fantastisk.

Se afsnittet her: https://youtu.be/SCZ_vYPsRDM

Tak til JM Bryg for sponsering af dagens bryg-kit.

AFSNIT 2 – På besøg hos JM Bryg

I afsnit 2 af vores podcast, besøger vi Mark Shadwell fra JM Bryg i hans bryg-shop i nærheden af Hadsten.

Vi taler om, og ser på, noget af det udstyr man kan få til ekstrakt- og All Grain-bryg.

Her får du en lille hjælp til, hvor du skal begynde, hvis du vil i gang med, at brygge øl selv.

Vi ender også med, at købe udstyr og kit til ekstrakt-brygning og all grain-brygning – både den billigere version, som kan benyttes med lidt hjælp fra vanligt køkkenudstyr, samt det helt store sæt fra Brew Monk, med bryggemaskine, gærtank, chiller med mere.

Se filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=dBdHGRu6MuM