AFSNIT 8 – Jule-bryg og slave-whiskey

Vi brygger i dette afsnit vores første øl på brygudstyr. Indtil videre har vi arbejdet med ekstrakt-bryg og »køkken-brygning«, men nu tager vi skridtet videre og har købt stort ind i rustfrit brygudstyr.
Er du nystartet hjemme-brygger, så er der sikkert et fif eller to, som du kan hente i det her afsnit, hvor vi igen for god assistance af den mere garvede brygger, Mark Shadwell fra JM Bryg.
Vi brygger en juleøl inspireret af en belgisk tripel og den bliver god, skulle vi hilse og sige. Ligeledes smager vi på en julebryg fra et nyt dansk bryggeri, RyBryg og så forsøger Mark, at overbevise os om, at varm urt med whiskey er fantastisk.

Se afsnittet her: https://youtu.be/SCZ_vYPsRDM

Tak til JM Bryg for sponsering af dagens bryg-kit.

AFSNIT 7 – Øl på kaffesukker

I dette lille afsnit tapper vi vores all grain-bryg, en strong blonde, på flasker. Vi har desværre rod i lagerstyringen, så vi er løbet tør for carbonation drops. Da det er over normal åbningstid, må vi forbi den lokale tankstation i jagt på sukker. Det eneste de har at byde på, er det sukker der ligger ved kaffemaskinen. Kan det bruges ..?

Og så kigger vi på, hvordan man udregner alkoholprocenten i eget hjemmebryg.

Se afsnittet her!

Tak til Brouwland for at have sponseret brygkit’et 🙂

AFSNIT 2 – På besøg hos JM Bryg

I afsnit 2 af vores podcast, besøger vi Mark Shadwell fra JM Bryg i hans bryg-shop i nærheden af Hadsten.

Vi taler om, og ser på, noget af det udstyr man kan få til ekstrakt- og All Grain-bryg.

Her får du en lille hjælp til, hvor du skal begynde, hvis du vil i gang med, at brygge øl selv.

Vi ender også med, at købe udstyr og kit til ekstrakt-brygning og all grain-brygning – både den billigere version, som kan benyttes med lidt hjælp fra vanligt køkkenudstyr, samt det helt store sæt fra Brew Monk, med bryggemaskine, gærtank, chiller med mere.

Se filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=dBdHGRu6MuM