AFSNIT 8 – Jule-bryg og slave-whiskey

Vi brygger i dette afsnit vores første øl på brygudstyr. Indtil videre har vi arbejdet med ekstrakt-bryg og »køkken-brygning«, men nu tager vi skridtet videre og har købt stort ind i rustfrit brygudstyr.
Er du nystartet hjemme-brygger, så er der sikkert et fif eller to, som du kan hente i det her afsnit, hvor vi igen for god assistance af den mere garvede brygger, Mark Shadwell fra JM Bryg.
Vi brygger en juleøl inspireret af en belgisk tripel og den bliver god, skulle vi hilse og sige. Ligeledes smager vi på en julebryg fra et nyt dansk bryggeri, RyBryg og så forsøger Mark, at overbevise os om, at varm urt med whiskey er fantastisk.

Se afsnittet her: https://youtu.be/SCZ_vYPsRDM

Tak til JM Bryg for sponsering af dagens bryg-kit.

AFSNIT 7 – Øl på kaffesukker

I dette lille afsnit tapper vi vores all grain-bryg, en strong blonde, på flasker. Vi har desværre rod i lagerstyringen, så vi er løbet tør for carbonation drops. Da det er over normal åbningstid, må vi forbi den lokale tankstation i jagt på sukker. Det eneste de har at byde på, er det sukker der ligger ved kaffemaskinen. Kan det bruges ..?

Og så kigger vi på, hvordan man udregner alkoholprocenten i eget hjemmebryg.

Se afsnittet her!

Tak til Brouwland for at have sponseret brygkit’et 🙂

AFSNIT 6 – Snot Pels Taste

Så blev vores første hjemmebryg klar til en øl-smagning.

Hele holdet mødes i Baren og smager på det ekstrakt-bryg vi lavede i afsnit 3. Og det er absolut anbefalelsesværdigt, man skal ikke kimse af ekstrakt-bryg, det smager fremragende – især med tanke på, hvor let det er at brygge.

Er du ny i bryggerfaget, så er det absolut et glimrende sted at begynde.

Se afsnittet her og få svaret på, hvorfor det første bryg fik navnet SNOT PELS LAGER.

Søger du selv et ekstrakt-bryg, så kig forbi JM Bryg.

AFSNIT 5 – All Grain bryg

Vi brygger en strong blonde ud fra et all grain-bryg-kit og sigter efter de 8-9% alkoholvolumen.

Sammen med Mark Shadwell fra JM Bryg arbejder vi os gennem hele processen, fra mæskning af malten – som foregår over tre runder med forskellige temperaturer, til frasigning af mæsken, sparging, den videre kogning af urten med tilsætning af humle og dekstrose undervejs, for til sidst, at hælde den færdige urt i gæringsspanden.

Vi kommer undervejs også ind på de lidt mere nørdede ting, som “beta- og alpha-sukker”, desinficering og mæskningsformer.

Er du ny hjemmebrygger, så er jeg sikker på, at du kan hente et fif og en fidus eller to i dette afsnit.

God fornøjelse!

Se afsnittet her: All grain-bryg

Her finder du alt det udstyr du skal bruge til hjemmebryg: JM Bryg

Stor tak til dagens sponsor: Brouwland

AFSNIT 4 – Øl på flaske

Efter godt to uger i gæringstanken, er vores ekstrakt-bryg klar til, at blive tappet på flasker.

Vi har igen Mark Shadwell fra JM Bryg i Baren, så forvent et par gode råd til, hvordan den færdiggærede øl ender på flaskerne.

Vi ser også på, hvordan man kan regne sig frem øllets omtrentlige alkoholprocent ud fra vægtfylden før og efter gæringen.

Sådan regner du alkoholprocenten ud i en hjemmebrygget øl.

Vægtfylde før gæring (OG: Original Gravity)
– Vægtfylde eftergæringen (FG: Finish Gravity)
/ 7,46
+ Den alkohol der produceres under gæringen i flasken (ca. 0,5%)

Se filmen her: Øl på flaske

AFSNIT 3 – Ekstrakt-bryg

I dette afsnit brygger vi vores første øl i Baren. Vi begynder i den lette ende og laver en lager ud fra en sirup, et såkaldt ekstrakt-bryg.

Vi har besøg i Baren af Mark Shadwell fra JM Bryg, som bistår med vejledning og en masse tips og tricks.

Går du i hjemme-brygger-tanker, så er det her et rigtig fint sted at begynde, og så kræver ekstrakt-brygning ikke det helt store, vilde udstyr. For bare 849,- får du 23 liter god øl og en hyggelig aften med en håndfuld af dine øl-venner – det er da bare, at komme i gang!

Hvordan du gør, kan du se her i afsnit 3: Ekstrakt-bryg

Begyndersættet kan du købe her: JM Bryg-begynder-brygger-kit

AFSNIT 2 – På besøg hos JM Bryg

I afsnit 2 af vores podcast, besøger vi Mark Shadwell fra JM Bryg i hans bryg-shop i nærheden af Hadsten.

Vi taler om, og ser på, noget af det udstyr man kan få til ekstrakt- og All Grain-bryg.

Her får du en lille hjælp til, hvor du skal begynde, hvis du vil i gang med, at brygge øl selv.

Vi ender også med, at købe udstyr og kit til ekstrakt-brygning og all grain-brygning – både den billigere version, som kan benyttes med lidt hjælp fra vanligt køkkenudstyr, samt det helt store sæt fra Brew Monk, med bryggemaskine, gærtank, chiller med mere.

Se filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=dBdHGRu6MuM

AFSNIT 1 – NU ER DEN HER!

En podcast, i levende billeder, om øl og øl og dér imellem.

Podcasten du ikke troede du manglede! (og det gør du måske heller ikke) ?

Podcasten med bare to formål – at skabe hygge og at formidle gode historier om øl!

Se vores første afsnit på YouTube: https://youtu.be/cCOzokCqZlQ

Med besøg i baren af øl-skribent Niels Kristian fra Drinkabeer.dk og musiker Michael Andersen.

Hør Niels Kristian fortælle om den engelske stout, OFS026 fra bryggeriet Northern Munk. Et bryg der henter inspiration i japansk bagværk. Ligeledes smager vi på den svenske øl Darkwing fra Duckpond Brewing – en øl med så store mængder solbær, at den tangerer en smoothie ?

Michael Andersen fortæller om øl-muzakken han har kreeret til podcasten, og så smager vi på en kulsort vinder-øl, Guld og grønne skove fra Ølsnedkeren.

God fornøjelse!

Savner du også en god øl på den lokale?

Eller en hyggelig ølsmagning?

Så kan det stadig lade sig gøre … Næsten da, for det foregår bare online.

Vi har samlet nogle steder, som du kan tjekke ud. Men du skal være vaks på tasterne, for der bliver hurtigt udsolgt. Hold også øje med vores Facebook-side for nyeste opslag!

Den Engelske Pub i Kolding
Torben Mathews arrangerer masser af øl-smagninger i den virkelige verden, men i disse vira-tider også til tider online.

Drinkabeer i Silkeborg
Hvis han ikke lige har noget på programmet, så kan Niels Kristian sikkert godt lokkes, hvis I er en god flok.

Carsten Berthelsen
Det levende øl-leksikon er også gået online.

Nørrebro Bryghus
For firmaer, men garanteret meget sjovere end et budgetmøde over Zoom. Men de har også smagninger til lænestolen derhjemme. På deres hjemmeside finder du også andet øl-gak, blandt andet øl-yoga

Grauballe Bryghus
Langt mindre tørt end grauballemanden …

Brewparts
Flere muligheder – både små og større grupper.

Mikkeller
Arrangerer smagsprøvninger direkte til hjemmearbejdspladsen.

Aarhus Bryghus
Smagningen med de 7 s’er …

Verdens største virtuelle ølsmagning
Det lyder for vildt og det bliver det sikkert også

Danske Ølentusiaster
Hold øje med Danske Ølentusiasters kalender, og især de lokale afdelinger. Her er næsten altid et eller andet godt i posen.

Og så håber vi da, at verden snart åbner op, så vi kan komme ud i den virkelige verden, og få en ordentlig skål med sidemanden.